top of page

OM MIG

retrato1.jpg

Mit navn er Claudia Cohen Añorve og jeg blev i 2015 uddannet Steiner pædagog fra Rudolf Steiner Seminaret i København. Under uddannelsen var jeg i praktik ved Kirsebærgården, som er et Steiner børnehus på Amager, hvor jeg fortsatte med at arbejde efter endt uddannelse. I 2018 flyttede jeg fra vuggestue til børnehave for at videreudvikle mine pædagogiske evner med de større børn fra 3-6 år.

 

Steiners antroposofiske grundlag er et perspektiv på børns udvikling, som kort sagt går ud på at sikre barnet gode sanseoplevelser, gode forbilleder og en god rutine og rytme i hverdagen. For mig er det antroposofiske grundlag en fantastisk måde at forstå og understøtte børns udvikling på.

 

I slutningen af 2020 besluttede jeg mig for at springe ud i et nyt eventyr baseret på den værdifulde læring og erfaring jeg har gjort mig som Steiner pædagog. Jeg besluttede, at jeg i 2021 realiserer et nyt kapitel i mit liv ved at åbne ”Børnespiren”.  

 

Jeg er vant til at springe ud i noget nyt og det er med stor glæde,  jeg ser frem til at prøve dette eventyr.

Min karriere med at understøtte børns udvikling startede tilbage i 2001, da jeg selv fik mit første barn, mens jeg boede i Mexico City, hvor jeg er fra. I 2006 flyttede jeg med min danske mand og to børn til København. Her startede jeg med at undervise to-sprogede børn i spansk i samarbejde med organisationen Los Cervantitos og derefter i min egen organisation CkulturA i samarbejde med Verdenskulturcentret og boghandelen Rayuela. Dette arbejde fortsatte jeg med i godt 10 år.

Undervejs har jeg produceret to bøger med små historier, som er lavet af og med børnene. Jeg arbejder stadigvæk hvert år sammen med CkulturA på at engagere børn og deres familier i mexicansk kultur og især i De Dødes Dag.

Ud over undervisning af børn har jeg taget en kandidatgrad i Environmental and Resource Economics fra London og en bachelorgrad i Business Administration fra Mexico City. Endvidere har jeg taget en række kurser i kunstadministration, kunsthistorie, litteratur, filmhistorie og filmanalyse. Mens vi boede i Mexico City arbejdede jeg blandt andet inden for filmindustrien og med miljøøkonomi.  

 

Livet er et eventyr og man ved aldrig, hvor man kan ende henne. For mig er det vigtigt at bruge mine evner og samtidig hele tiden lære nyt.

yo.jpg
bottom of page